1. Hybridkrig fra en fremmed stat (sandsynligvis Rusland)

Den mest udbredte teori blandt efterretningskilder peger på en bevidst kampagne for hybridkrigsførelse, muligvis orkestreret af Rusland. Disse droneindtrængninger ligner taktikker, der tidligere er set i lande som Polen, Norge og de baltiske stater – hvor droner blev fløjet over kritisk infrastruktur for at teste reaktionstider, indsamle efterretninger og demonstrere sårbarhed.

“Vi har sandsynligvis at gøre med en velresourceret aktør, der kan udføre vedvarende og strategiske forstyrrelser.”
— Dansk forsvarsanalytiker, TV2

Målet er måske ikke fysisk skade, men psykologisk: at underminere offentlig tillid, distrahere nationale forsvarssystemer og afsøge svagheder i NATO’s nordlige flanke. I betragtning af Danmarks rolle i Arktis og Østersøområdet, samt støtten til Ukraine, er timingen næppe tilfældig.

2. Test af infrastrukturens sårbarhed

En anden teori er, at hændelserne er en del af en større kampagne for at teste robustheden i den danske infrastruktur – især flyveledelse og militære responssystemer. At droner blev registreret både nær civile lufthavne og militære anlæg antyder en bevidst kortlægning af blinde punkter.

Mønstret kan være rekognoscering – ikke med henblik på et øjeblikkeligt angreb, men for at indsamle tekniske og taktiske data, der senere kan bruges til at:

• Forstyrre civil transport under politiske eller militære spændinger

• Målrette kommunikationslinjer, energifaciliteter eller militær logistik

• Opbygge et digitalt/visuelt kort over følsomme områder uden at udløse traditionel overvågning

3. Psykologisk og politisk manipulation

Selv uden fysisk skade er den psykologiske effekt reel. Som set under tidligere hybride operationer i Europa bruges “lavintensive, men vedvarende provokationer” til at destabilisere politisk debat, øge offentlig uro og skabe mistillid mellem institutioner.

Ifølge denne teori har hændelserne til formål at:

• Skabe pres på politikere for at reagere — på måder, der senere kan udnyttes

• Dræne politi og beredskab gennem gentagne falske alarmer

• Skabe mistillid mellem offentligheden og myndighederne, især ved uklar eller forsinket kommunikation

4. Ikke-statslige aktører eller teknologigrupper

Selvom mindre sandsynligt, har nogle embedsmænd ikke udelukket muligheden for uafhængige aktører, såsom:

• Tech-aktivister eller hacktivistgrupper, der ønsker at afsløre sårbarheder

• Droneentusiaster, der overskrider lovgivningen og utilsigtet udløser alarmer

• Kommercielle virksomheder, der tester systemer uden tilladelse – f.eks. til overvågning eller dataindsamling

Givet flyvningernes præcision og rækkevidde tvivler mange eksperter dog på, at dette blot handler om hobbyflyvning – men i et digitaliseret samfund er det stadig en mulighed.