Denne omstilling starter med en ny tilgang til jordforvaltning. I et lille land som Danmark, hvor jorden er intensivt dyrket, er det nødvendigt at bevæge sig væk fra traditionel, privat arealanvendelse mod mere kollektive klimaforvaltningszoner. Tænk samarbejder mellem landmænd, kommuner og fonde, hvor man i fællesskab forvalter jord ud fra mål om kulstofbinding, jordhelbred, vandbalance og biodiversitet. Det handler ikke om at fjerne ejerskab  men om at omdefinere ansvar. Med Danmarks stærke tradition for andelsmodeller er det både kulturelt og juridisk realistisk.

Lige så vigtigt er det at bringe klimaforudsigelser direkte ind i landmandens beslutninger. På trods af vores solide datainfrastruktur planlægger de fleste danske landbrug stadig ud fra historiske vejrdata. Vi har brug for regionale klimaværktøjer, hvor landmænd kan modellere fremtidige ændringer i afgrøder, tørkerisiko og jordforringelse  lokalt og praktisk anvendeligt. Med den slags værktøjer bliver klimatilpasning en del af strategien ikke en reaktion på næste krise.

Men transformationen stopper ikke ved data og jord den skal også forankres i markedet. I dag bliver danske landmænd i høj grad aflønnet ud fra volumen og standard. Vi foreslår at etablere en CO₂-koblet indkøbsmodel, i samarbejde med fødevarevirksomheder og detailkæder. Her belønnes de landmænd, der kan dokumentere reelle klimaforbedringer  fx gennem kulstoflagring i jorden, lavt inputforbrug og naturzoner – ved hjælp af digitale måle- og verificeringssystemer (MRV). Med stigende krav til Scope 3-rapportering hos store virksomheder er det ikke kun godt for klimaet  det er også en konkurrencefordel for dansk landbrug.