Ensomheden er særlig høj blandt unge

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at 10,8 procent af den voksne befolkning i Danmark oplever ensomhed.

Blandt de yngste aldersgrupper ligger andelen højere. I aldersgruppen 16–24 år oplever 14,2 procent af mændene og 22,1 procent af kvinderne ensomhed.

Det gør kvinder mellem 16 og 24 år til den kvindelige aldersgruppe med den højeste forekomst af ensomhed i Sundhedsprofilen.

Udviklingen for den samlede voksne befolkning går ellers i den rigtige retning. Andelen, der oplever ensomhed, er faldet fra 12,4 procent i 2021 til 10,8 procent i 2025. Tallene for de yngre aldersgrupper viser imidlertid, at ensomhed fortsat er et betydeligt problem blandt unge.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

Man kan være blandt andre og stadig være ensom

Ensomhed og social isolation beskriver ikke det samme.

Ensomhed er en subjektiv oplevelse. Den kan opstå, når de relationer, man har, ikke svarer til ens behov for kontakt, nærhed eller tilhørsforhold.

Derfor kan en ung gå i skole eller på arbejde, deltage i aktiviteter og være omgivet af andre mennesker – og samtidig opleve ensomhed.

Social isolation handler i højere grad om omfanget af den faktiske sociale kontakt. Den Nationale Sundhedsprofil måler derfor også social isolation separat. I 2025 havde 5,3 procent af den voksne befolkning tegn på social isolation.

Det er to forskellige mål, og forskellen er relevant, når man forsøger at forstå unges sociale liv. Antallet af mennesker omkring en person fortæller ikke nødvendigvis, hvordan personen oplever sine relationer.

Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Den Nationale Sundhedsprofil 2025; Statens Institut for Folkesundhed, Unges mentale sundhed og trivsel.

Ensomhed skal ses i en bredere trivselskontekst

Tallene om ensomhed står samtidig ved siden af en bredere udfordring med mental sundhed blandt unge.

Ifølge Danskernes sundhed 2023 havde 18,3 procent af den voksne befolkning en lav score på den mentale helbredsskala. Blandt kvinder mellem 16 og 24 år var andelen 34 procent.

Sundhedsstyrelsen peger også på sociale forskelle. Børn og unge fra sårbare familier samt unge uden for uddannelse og beskæftigelse er blandt de grupper, hvor risikoen for mental mistrivsel er større.

Ensomhed og lav mental sundhed er forskellige fænomener og bør ikke behandles som det samme. Tallene viser imidlertid, at arbejdet med unges relationer og deltagelse foregår i en virkelighed, hvor en del unge samtidig oplever andre former for mistrivsel.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Fakta om mental sundhed; Sundhedsstyrelsen, Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge.

For nogle begynder ensomheden tidligt

Statistik kan vise omfanget. Kvalitative undersøgelser kan fortælle mere om, hvordan ensomhed opleves.

I 2023 gennemførte SocialRespons på vegne af Mary Fonden en undersøgelse blandt 17 unge mellem 16 og 22 år, som oplevede eller tidligere havde oplevet svær ensomhed.

16 af de 17 interviewede havde oplevet ensomhed i mindst tre år.

For størstedelen var ensomheden begyndt allerede i folkeskolen, typisk omkring 5.–7. klasse. Flere beskrev vanskeligheder med at skabe nære relationer eller have tillid til de relationer, de allerede havde. De fortalte blandt andet om svigt, ændringer i deres livssituation og oplevelsen af at stå uden for grupper, der blev dannet omkring dem.

Undersøgelsen omfatter kun 17 unge og kan ikke bruges til at sige, hvor almindelige de enkelte erfaringer er blandt danske unge generelt. Den giver til gengæld et indblik i, hvordan ensomhed for nogle kan begynde tidligt og vare gennem flere år.

Kilde: SocialRespons for Mary Fonden, Ensomhed og fritidsfællesskaber blandt unge, 2023.

At et tilbud findes, betyder ikke nødvendigvis, at det opleves som tilgængeligt

Danmark har et omfattende forenings- og fritidsliv. Alligevel kan der være forskel på at vide, at en aktivitet eksisterer, og selv opleve, at man kan blive en del af den.

Det kommer blandt andet frem i Mary Fondens undersøgelse.

De interviewede unge efterspurgte aktiviteter med mere voksenstyring, hvor deltagelse i mindre grad afhænger af selv at skulle smalltalke, tage socialt initiativ eller finde en plads i allerede etablerede grupper.

Flere pegede også på betydningen af, at voksne lytter til den unges egne bekymringer frem for at tage udgangspunkt i en på forhånd valgt løsning.

Det siger ikke noget om alle unge eller alle fritidstilbud. Men det viser, at sociale og personlige barrierer kan have betydning for, om et eksisterende tilbud opleves som en reel mulighed.

Kilde: SocialRespons for Mary Fonden, Ensomhed og fritidsfællesskaber blandt unge, 2023.

Fra identificeret behov til faktisk hjælp

Erfaringerne fra Mary Fondens Lift-program giver et andet indblik i samme problemfelt.

Lift arbejder med systematisk opsporing af unge med svær ensomhed i Ballerup, Esbjerg og Vejle Kommuner.

Ifølge evalueringen fra 2025 havde 7.347 unge deltaget i den systematiske opsporing. 899 – omkring 12 procent – blev identificeret som svært ensomme.

Men tallene viser også, at det kan være vanskeligt at gå fra identificeret behov til at tage imod hjælp.

60 procent af de unge, der deltog i opsporingen, havde på forhånd givet samtykke til, at en Lift-vejleder måtte kontakte dem. Blandt de opsporede unge med samtykke takkede 38 procent ja til en samtale med en vejleder.

Evalueringen peger blandt andet på frygt og skam som barrierer.

Det er værd at bemærke, fordi det viser forskellen mellem at identificere et behov, stille en mulighed til rådighed og faktisk få kontakt til den unge.

Kilde: Pluss for Mary Fonden, Evaluering af Lift, 2025.

Nogle unge møder andre barrierer for deltagelse

For unge med funktionsnedsættelser kan der være yderligere barrierer i mødet med organiserede fritidsaktiviteter.

Fra 2023 til 2025 udviklede Social- og Boligstyrelsen sammen med Allerød, Brønderslev og Varde Kommuner indsatsen Fritidsklar. Formålet er at styrke deltagelsen i almene fritidsfællesskaber blandt børn og unge med handicap.

VIVE’s evaluering viser, at mere end 200 børn og unge blev opsporet og inviteret til indsatsen. 197 modtog fritidsvejledning, og 173 nåede frem til at prøve at deltage i et fritidsfællesskab.

Indsatsen omfattede omkring 40 forskellige typer fritidsfællesskaber.

Fritidsklar arbejder både med barnet eller den unge og med samarbejdet mellem kommunen og de lokale fritidstilbud. Erfaringerne peger dermed også på betydningen af de rammer, som møder nye deltagere.

Evalueringen omfattede ikke kvantitative målinger af deltagernes trivsel, og resultaterne kan derfor ikke bruges til at konkludere, at indsatsen i sig selv forbedrer trivsel. Interviewmaterialet indeholder dog beskrivelser af positive oplevelser, nye sociale relationer og oplevelsen af at blive en del af et fællesskab.

Kilder: VIVE, Fritidsdeltagelse for børn og unge med handicap, 2026; Social- og Boligstyrelsen, Fritidsklar, 2026.

Sociale relationer hænger sammen med oplevet helbred

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 indeholder også data om forholdet mellem sociale relationer og selvvurderet helbred.

Blandt mænd, der altid har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, vurderer 89,6 procent deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Blandt mænd, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, er andelen 69,3 procent.

Blandt kvinder er de tilsvarende tal 86,7 og 60,3 procent.

Tallene viser en tydelig sammenhæng. De dokumenterer ikke, at manglende sociale relationer i sig selv er årsag til dårligere helbred. Andre forhold kan påvirke begge dele.

Men de understreger, hvorfor sociale relationer indgår som en relevant del af diskussionen om sundhed og trivsel.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

Der arbejdes allerede med området

Flere danske initiativer arbejder fra forskellige vinkler med ensomhed, deltagelse og adgang til fællesskaber.

Lift kombinerer opsporing af unge med svær ensomhed med individuel støtte og kontakt til relevante tilbud og fritidsfællesskaber.

Fritidsklar arbejder med individuel fritidsvejledning for børn og unge med handicap og med de lokale fritidstilbuds muligheder for at inkludere nye deltagere.

Kommuner og civilsamfundsorganisationer andre steder i landet arbejder blandt andet med fritidsvejledning, fællesskabsguider og forskellige former for brobygning til eksisterende aktiviteter og fællesskaber.

Målgrupperne og metoderne er forskellige. Initiativerne viser samtidig, at relationen mellem trivsel, deltagelse og adgang til fællesskaber allerede er et konkret arbejdsområde på tværs af kommuner og civilsamfund.

Hvad ved vi så?

Tallene giver ikke ét enkelt billede af unge i Danmark.

Ensomheden i den samlede voksne befolkning er faldet siden 2021. Samtidig viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025 fortsat høje niveauer blandt unge – især blandt unge kvinder.

De kvalitative undersøgelser viser erfaringer, som ikke kan aflæses direkte af statistikken: at ensomhed kan begynde tidligt, at eksisterende sociale situationer kan være vanskelige at navigere i, og at det for nogle unge kan være svært både at opsøge et fællesskab og at tage imod hjælp.

Samtidig viser danske indsatser, at der allerede arbejdes konkret med problemstillingerne.

Det gør viden om ensomhed, deltagelsesbarrierer og inkluderende fællesskaber relevant for kommuner, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og andre, der arbejder med unge.

Kilder

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

Sundhedsstyrelsen. Fakta om mental sundhed.

Sundhedsstyrelsen. Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge.

Statens Institut for Folkesundhed. Unges mentale sundhed og trivsel.

SocialRespons for Mary Fonden. Ensomhed og fritidsfællesskaber blandt unge, 2023.

Pluss for Mary Fonden. Evaluering af Lift, 2025.

VIVE. Fritidsdeltagelse for børn og unge med handicap, 2026.

Social- og Boligstyrelsen. Fritidsklar, 2026.

Af Olena Soinikova, EU Innovation Ecosystem Operator | 15. september 2026