Danmark forbereder sig på AI-regler i drift
DI Digital har i november henvendt sig til digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen med et forslag om at styrke Danmarks digitale suverænitet som en del af landets fremtidige erhvervs- og innovationspolitik. I brevet understreges det, at Danmark bør spille en mere aktiv rolle i EU’s teknologiske udvikling for at sikre, at både offentlige institutioner og private virksomheder fortsat har adgang til stabile, sikre og konkurrencedygtige digitale løsninger.
Fokus ligger særligt på fem teknologiske områder, som ifølge DI Digital vil få strategisk betydning i de kommende år:
Kunstig intelligens (AI) – udvikling, implementering og brug under klare, fælles, etiske rammer.
Cloud og datahåndtering – adgang til leverandørvalg og kontrol over dataplacering.
Netværksinfrastruktur – udbygning af 5G og fiber som teknologisk fundament.
Cybersikkerhed – forebyggelse af angreb og robusthed i kritiske systemer.
Kvanteteknologi – langsigtede investeringer i fremtidige løsninger.
Parallelt arbejder Digitaliseringsstyrelsen på implementering af EU’s AI-forordning, hvor flere bestemmelser om forbudt brug af AI allerede er trådt i kraft. Forordningen betyder bl.a., at anvendelse af biometrisk masseregistrering, social scoring og emotionel genkendelse i bestemte kontekster ikke er tilladt. Myndigheder, kommuner og virksomheder skal dermed tilpasse deres AI-processer for at kunne dokumentere risikoklasser, datastrømme og menneskelig kontrol ved beslutninger baseret på algoritmer.
Dette billede er skabt med kunstig intelligens og bruges som visuel illustration
Diskussionen om digital suverænitet har fået større vægt, fordi mange af Danmarks og EU’s digitale infrastrukturer er forbundet med globale platforme og kommercielle aktører uden for Europa. Det skaber udfordringer i forhold til datasikkerhed, adgangsstabilitet og uafhængighed, særligt i sektorer som sundhed, offentlig administration, energi og kritisk logistik.
For Danmark betyder digital suverænitet:
At kunne vælge mellem leverandører uden at blive afhængig af én teknologisk standard.
At sikre, at data om borgere og virksomheder behandles under europæiske regler og tilsyn.
At kunne implementere AI-løsninger med høj gennemsigtighed, hvor ansvarsplacering ikke er uklar.
At understøtte udviklingen af grøn og digital vækst, hvor teknologi bruges til energibesparelse, automatisering og datadrevet ressourceoptimering.
For erhvervslivet er konsekvensen, at AI ikke længere blot ses som et effektiviseringsværktøj, men som en teknologi, der skal integreres i forretningsmodeller, beslutningsgrundlag og kvalitetsstyring. Mange virksomheder peger samtidig på et voksende behov for digitale kompetencer på alle niveauer – fra praksisnære brugere til strategiske beslutningstagere.
Hvad der sker nu
Den kommende politiske proces forventes at fokusere på to centrale spor:
Teleforliget i 2025, hvor rammevilkårene for udbygning af 5G og fiber skal genforhandles. Her vil der være særlig opmærksomhed på investeringer, konkurrenceforhold og muligheden for at skabe bedre sammenhæng mellem nationale og europæiske digitale mål.
Den praktiske gennemførelse af AI-forordningen, hvor myndigheder og erhvervsorganisationer skal udarbejde vejledninger, værktøjer og referencecases, så både små og store aktører kan implementere AI på en måde, der er lovlig, dokumenterbar og tillidsvækkende.
Derudover forventes det, at uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesmiljøer vil udvide deres programmer inden for datakompetencer, kritisk teknologiforståelse og AI-anvendelse i drift, da manglen på arbejdskraft med digital forståelse er blevet tydeligere.
Den offentlige debat om digital suverænitet vil derfor fortsætte i krydsfeltet mellem:
- teknologiudvikling,
- regulering og sikkerhed,
- erhvervslivets behov for innovation,
- og borgernes ret til gennemsigtighed og beskyttelse af personlige data.
Kan du lide denne artikel? Del på:
Kategori
Om Forfatteren
Oleksandra Zaveryko
DANSK SOCIALARBEJDE
- Tlf: 28 87 28 04
- E-Mail: info@dansk-socialarbejde.dk
- Adresse: Rytoften 5 8210 Aarhus V