Julekalender 2021
Velkommen Til Julekalenderen "Et Juleeventyr - Snekuglens Magi"
Julekalenderen er en fiktiv serie i 24 afsnit, hvor du hver dag kan følge seriens familie i hverdagen frem mod julen og familiens personlige og sociale udfordringer.
Du følger også datteren Theas “rejse” i det danske samfund, hvor hun møder forskellige mennesker med udfordringer, der alle har et håb om en god jul og en god fremtid.
Formålet med serien er at skabe opmærksomhed på, hvordan vi kan håndtere konsekvenser af mentale helbredsudfordringer ved at forebygge og afhjælpe sociale problemer for sårbare unge, børn og familier, herunder udfordringer med ensomhed, angst, stress og mobning.
Serien er en delvist interaktiv filmisk julekalender omhandlende disse temaer, der offentliggøres dagligt i december 2021. Hvert afsnit er ca. 5 minutter langt.